Sådan forebygges og behandles vabler

Hvad er en vabel?

Vabler ses først som røde og ømme pletter på huden, og de kan senere blive til en lille væskefyldt bule imellem de yderste hudlag. Det er kroppens beskyttende reaktion over for tryk eller skade.

Hvad skyldes vabler?

Vabler er forårsaget af friktion og intens gnidning mod huden, sædvanligvis på grund af friktion fra sokker eller sko, som slider det øverste hudlag væk. Vabler på fødderne opstår ofte, når du bruger nye eller for stramme sko, eller hvis du går i sandaler eller med høje hæle uden sokker eller strømper. Risikoen for at få en vabel øges, når fødderne er varme og hævede, f.eks. under træning, på gåture eller i varmt vejr.

Bør du prikke hul på en vabel?

Nej. Vabelboblen kan briste på grund af gnidning eller tryk, eller den kan drænes naturligt for væske. Det anbefales dog at lade vabelboblen forblive intakt og ikke prikke hul på den med vilje. Prikkes der hul på vablen, øger det risikoen for at få en inficeret vabel, hvilket forsinker helingen.

Hvor længe holder vabler?

Vabler heler som regel af sig selv i løbet af en uge. De kan gøre ondt, især hvis den gnavede hud irriteres. Derfor kan det være klogt at dække og beskytte den med et vabelplaster.

Hvordan kommer man af med vabler?

For at forebygge eller behandle allerede eksisterende vabler kan du bruge et vabelplaster. Vidste du, at der er to forskellige typer vabelplaster? Salvequick tilbyder begge typer vabelplastre, der kan bruges til forskellige formål. Så hvordan virker vabelplastre?

Salvequicks Blister Prevention i hydrocolloid skal bruges, før der er dannet en vabel. Det beskytter mod tryk og friktion og forebygger, at der dannes vabler.

Salvequicks Blister Rescue skal bruges, når vablen allerede er dannet for at beskytte den. Vabelplasteret har en hydrogel sårpude med mindre klæbeevne, som gør det nemt at tage af uden at skade fodvablen.

Hvordan man kommer af med vabler på fødderne: Blister Rescue

Hvis du får en vabel, skal du prøve at minimere tryk og friktion og undgå at gå med sko, der gnider imod vablen. Brug Salvequicks Blister Rescue med hydrogel sårpuder til at beskytte vablen og aflaste trykket. Når du har sat vabelplasteret på, skal du undgå at gå med skoene eller at gøre det, der dannede vablen, indtil den heler tilstrækkeligt. Dette råd er især vigtigt for dem, der overvejer, hvordan vabler på fødderne kan kureres hurtigt. Salvequicks Blister Rescue vabelplastre fås i forskellige formater, alt efter vablens størrelse, og hvor den sidder:

  • Vabel på en tå: Får du en vabel på tåen, skal du bruge et vabelplaster, der er specialdesignet til tæerne, såsom Salvequicks Blister Rescue Toes.
  • Vabel på hælen: Har du fået vabler bag på hælen, kan du bruge Salvequicks Blister Rescue Heels eller Blister Rescue XL, alt efter hvor stor vablen er.

Sådan forebygges vabler på fødderne: Blister Prevention

Vabler skyldes friktion fra gnidning mod huden og tryk, desuden har fugtig hud lettere tendens til at få vabler. Derfor er den bedste metode til at forebygge vabler at reducere og eliminere de faktorer, der potentielt kan forårsage friktion og tryk, og at holde fødderne tørre. Husk også, at risikoen for at få vabler øges, når fødderne er varme og hævede.

1. Brug hydrocolloid vabelplastre til forebyggelse

Salvequicks Blister Prevention vabelplastre i hydrocolloid hjælper med at beskytte huden mod friktion og aflaste trykket. Jo tidligere du sætter et vabelplaster på, desto mere effektivt kan du forebygge, at du får en vabel på foden. Sæt plasteret på det hudområde, der udsættes for friktion. Salvequicks Blister Prevention vabelplastre fås både til tå og hæl.

2. Gå nye sko til

Den bedste metode at undgå at få vabler fra nye sko er at gå rundt med skoene på derhjemme et par dage før, du begynder at bruge skoene i længere tid. Tag skoene af, før de begynder at gøre ondt. På den måde gør du skoene blødere og opdager lige netop de områder, hvor skoene gnider mod dine fødder. Hav sokker på, når du går nye sko til, så huden beskyttes mod friktion.

3. Hold fødderne tørre og rene

Skal du gå meget langt, er det vigtigt, at skoene er behagelige, og at sokkerne skiftes ofte for at holde fødderne tørre og rene. Dobbelte sokker kan medvirke til mindske friktionen mellem skoene og fødderne. Brug en tynd, glat foringssok inderst og så en tykkere sok yderst, f.eks. af uld. Kontroller, at der ikke dannes folder på sokkerne, eller at de gør skoene for stramme. Du bør desuden skifte sokker hyppigt, så de ikke bliver fugtige, især hvis du har fodsved. Brug ikke sokker af bomuld, da de let bliver fugtige.

Hvordan dannes vabler?

Ingen vabel

For at undgå at få en vabel, kan du bruge Salvequicks Blister Prevention til at beskytte huden.

Hot spot

Dette stadie er kortvarigt. Når du først har et hot spot, varer det ikke længe til, førvablen begynder at dannes. Når du mærker, at det stikker lidt, er det riften under hudoverfladen, der begynder at blive til en vabel. For at forebygge at det sker, skal du hurtigt stoppe trykket og gnidningen imod huden. Du kan beskytte det varme punkt ved at dække det med et almindeligt hydrocolloid vabelplaster, der aflaster trykket og lindrer friktionen, f.eks. Salvequicks Blister Prevention.

Toppen er hel

Når vablen er opstået, dannes der en væskefyldt vabellomme ind imellem de øverste hudlag. Dens formål er at beskytte og være stødpude for hudlagene nedenunder, så de ikke skades mere fra tryk og friktion, og det hjælper også såret med at hele hurtigere. Hvis du har fået en vabel, skal du prøve at minimere trykket og friktionen. Du kan beskytte vablen med et vabelplaster, der er specielt designet til at beskytte eksisterende vabler, f.eks. Salvequicks Blister Rescue vabelplaster.

Toppen er bristet

I denne fase er det vigtigt at rense såret grundigt og sørge for, at den ødelagte vabel beskyttes med et vabelplaster. Ellers kan der let komme bakterier ind i det åbne sår og forårsage en infektion. Det anbefales at bruge et vabelplaster med hydrogel sårpude, der beskytter vablen og let kan tages af uden at skade den, f.eks. Salvequicks Blister Rescue. Pil ikke den døde hud af oven på vablen. Denne hud falder af af sig selv, når den nye hud er udviklet.

Toppen er åben

Vablen står åben, hvis huden øverst på vablen er gnedet eller pillet af. Hvis du ikke kan behandle vablen i de tidligere stadier, og der stadig gnides på vablen, bliver resultatet en vidt åben vabel. Helt åbne vabler gør som regel mere ondt og er modtagelige for infektioner, og de er længere tid om at hele. Sørg for at rense såret grundigt for at undgå infektion og sæt et vabelplaster på, der er specielt designet til eksisterende vabler og med en hydrogel sårpude, f.eks. Blister Rescue.

Vil du gerne vide mere?