Ofte stillede spørgsmål og svar

Herunder finder du svar på ofte stillede spørgsmål om vores produkter.

Viser 10 resultater

Indeholder jeres plaster latex/naturgummi?

Vores plastre er helt fri for latex/naturgummi. Indpakningspapiret som plasteret pakkes ind i limes imidlertid med en latexbaseret lim. De produkter som er fri for indpakningsmateriale med latex/naturgummi er: længdeplaster, vabelplaster, foam plaster, sterile kompresser, elastiske bandager samt sårrens.

Er jeres plastre allergitestede?

Plaster defineres som et medicinskteknisk produkt og hører derfor under et særskilt EU-direktiv. Alle produkter, som kommer på markedet skal have gennemgået et antal tests, som viser, at de er sikre at anvende på huden.. Hvis disse krav opfyldes kan de mærkes ”hypoallergena”. Dette garanterer dog ikke at et fåtal af personer kan opleve en hudreaktion når de anvender plaster, på samme måde som når nogle er allergiske overfor visse madvarer. Irritation af huden er ofte også af rent mekanisk natur og kan opstå når plastret fjernes og de øverste hudlag følger med.

Indeholder jeres plaster kolofonium?

Der tilsættes ikke noget stof som indeholder kolofonium til Salvequick plastre. Kolofonium er dog naturligt forekommende i alt papir, for eksempel indpakningspapir til plastre, om end i små mængder.

Hvordan kan jeres plast-plastre være åndbare?

Alle Salvequick plastre er åndbare samtidig med, at de beskytter huden mod ydre påvirkninger. De plastre, som er lavet af polyuretan (f.eks. Aqua Block og børneplastrene) lader huden ånde ved at frigive vanddamp imens såret beskyttes mod vand og snavs udefra. De fungerer på samme måde, som avancerede beklædningsgenstande og regnjakker. Andre plastre (f.eks. Aqua Resist) er perforerede med meget små huller, hvor vanddamp kan komme ud, samtidig med, at det beskytter mod vand og fugtighed.

Hvad består et plaster af?

Generelt kan man sige, at et plaster består af en plasterfilm, som er belagt med et jævnt fordelt lag lim og en absorberende sårdyne, som er centreret på plasterfilmen. Den limbelagte side dækkes af to delvist overlappende silikonepapirer. De fleste plastre ligger beskyttende i en lukket papirslomme.

Hvordan fungerer Salvequick vabelplastre (med hydrokolloid)?

Salvequick vabelplastre fungerer som et ekstra hudlag, som aflaster for tryk og friktion. Vabelplastre er lavet af hydrokolloid, som er et selvklæbende materiale, som absorberer væske fra huden og danner en aflastende pude over vablen. Hydrokolloiden hjælper med at danne og opretholde et fugtigt miljø rundt omkring såret, som stimulerer helingsprocessen. Dette hjælper såret med at hele uden at danne en sårskorpe og dermed reducerer risikoen for ar.

Hvor lang tid kan plastre holde sig?

Hvis plasterne opbevares i den originale emballage, kan de bruges indtil sidste anvendelsesdato, som er trykt på emballagen.

Hvad skal jeg gøre for at forhindre at vabelplasteret falder af?

Det er vigtigt at sætte vabelplasteret ordentligt på, så det ikke falder af. Vask først vablen og området udenom med lunkent vand eller sårrensevæske. Sørg altid for, at huden er tør og ren for snavs, lotion og olie, før plasteret sættes på:

Sådan anvendes Blister Rescue:
Riv et endestykket af for at åbne det enkeltindpakkede plaster. Tag plasterets beskyttende papir af (mærket 1). Sæt omhyggeligt plasteret på lige midt over vablen og prøv at udglatte rynkerne. Fjern derefter den hvide foldede flig. Fjern det beskyttende toplag af plast (mærket 2). Lad plasteret blive siddende, til det falder af, dog ikke mere end 5 dage. Skift det, hvis gelpuden bliver gennemblødt.

Sådan anvendes Blister Prevention:
Fjern det mønstrede beskyttelsespapir. Løsn den ene halvdel af plastbeskyttelsen langs den perforerede linje. Fjern plasteret fra plastbeskyttelsen og sæt omhyggeligt plasteret på lige midt over det følsomme område. Lad plasteret blive siddende, til det falder af naturligt. Plasteret kan let tages af ved at gribe fat i en ende og strække det forsigtigt langs med huden.

Hvordan skal plastrene opbevares?

Plastre skal opbevares ved stuetemperatur på et mørkt, tørt sted.

Hvor kan jeg se hvordan jeres produkter skal affaldssorteres?

Al vores emballage har symboler, der viser, hvordan de skal sorteres.

Aerosoldåser (sprayflasker) skal afleveres på en genbrugsstation.

Produkter, der er kommet i berøring med blod og andre væsker fra sår, må ikke genanvendes. Det gælder eksempelvis plastre, forbindinger og kompresser. De skal i stedet bortskaffes på en hensigtsmæssig måde, f.eks. sammen med almindeligt affald til forbrænding, og de må aldrig smides i naturen.